En boligpavillon til Flakkehaven Børnehave

En boligpavillon i børnehøjde til Flakkehaven Børnehave

 

Hos Flakkehaven Børnehave i Slagelse var børnehavebørnenes pavillon ved at være godt slidt efter mange års brug, og de havde derfor behov for at finde en ny boligpavillon, som kunne huse børnene i det daglige.

Vi snakkede indledningsvist med personalet fra børnehaven, og efterfølgende samarbejdede vi med kommunen om at finde frem til den bedste løsning for børnehaven ud fra kravsspecifikationerne. I den proces leverede vi de nødvendige materialer til byggetilladelsen.

Pavillonen skal opfylde en række krav, for eksempel i forhold til udskiftning af luft og brandsikkerhed, da den skal bruges som børnehave. Det har blandt andet betydning for design, indretning og materialevalg. Sammen med Slagelse Kommune fandt vi frem til den bedste pavillonløsning til børnehaven, som samtidig levede op til de gældende krav og regler.

 

En boligpavillon i børnehøjde

Løsningen blev en 100 kvadratmeter specialtilpasset boligpavillon beklædt i sort træ udvendigt og tilpasset efter børnehavens behov indvendigt. Boligpavillonen er indrettet således, at et af toiletterne kan tilgås udefra, så børnene har mulighed for at komme på toilettet og vaske hænder, når de er udenfor at lege, uden at slæbe skidt og mudder indenfor. Pavillonens toiletter og håndvaske er placeret i en højde tilsvarende børnehavebørnenes alder, så de nemt kan tilgå dem. Derudover har vi anlagt et mindre vaskerum med håndvask i midten af pavillonen, hvor børnehavens pædagoger og rengøringspersonale kan opbevare deres ejendele og redskaber. Vi har i designprocessen tænkt på praktiske løsninger, som kan gøre hverdagen nemmere for børnehavens pædagoger.

Det var vigtigt for os, at pavillonløsningen opfyldte børnehavens ønsker. Vi tog derfor pædagogerne fra Flakkehaven med på råd i designprocessen, og de kom med forslag til indretningen af den færdige pavillon, som vi inkorporerede i de færdige tegningerne til kommunen. Vi lagde også stor vægt på løbende at holde børnehaven opdateret og velinformeret omkring processen, så de følte sig trygge fra start til slut.

”Pavillonen har levet op til vores forventninger, og vi er rigtig glade for den. Den fungerer rigtig fint i forhold til de børn, der skal bruge den til dagligt. N.T. Bolig Pavillon var gode til at tage os med på råd i designprocessen, hvor vi fik lov til at sætte vores eget præg på pavillonen. De gav os den rådgivning, vi havde brug for og varetog kontakten med kommunen. Vi vil helt sikkert anbefale N.T. Bolig Pavillon til andre institutioner”. – Pia Christa Kjær Jensen, leder Flakkehaven.

 

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Henning Christensen

Mobil 61630350

E-mail: henning@ntts.dk

Billeder af pavillonen:

Kontakt os og få et tilbud

    Se flere af vores referencer