Boligpavillon og specialbygget garage til PreMed ambulanceredderne

Specialtilpasset boligpavillon og garage til PreMed ambulanceredderne

 

Hos PreMed ambulanceredderne i Snedsted, stod de med et akut behov for at finde egnede lokaler til en ambulancestation, der kan rumme både ambulancer og reddere. De havde netop vundet en licitation fra Falck i Nordjylland, men det stod hurtigt klart, at der ikke fandtes egnede bygninger til en ambulancestation i Snedsted, så der måtte tænkes kreativt. Udover at løsningen skulle stå klar hurtigst muligt, var det også vigtigt for PreMed, at den er holdbar, da de har brug for ambulancestationen i minimum fem år, imens licitationen står på.

 

En specialtilpasset boligpavillon

Løsningen blev en specialtilpasset boligpavillon og en ny garage fra N.T. Bolig Pavillon som blev leveret færdigbygget og klar til brug. Boligpavillonen har vi specialdesignet efter ambulancereddernes behov, for eksempel er de tre hvilerum gjort lidt mindre til fordel for mere plads i opholdsrummet. Ambulancestationen består af en boligpavillon på 60 kvadratmeter. Den indeholder tre mindre hvilerum, samt køkken-alrum, toilet og bad. Garagen på 54 kvadratmeter er også specialdesignet og skal bruges til opbevaring af ambulancerne, når de ikke er på udrykning.

Det var vigtigt for PreMed, at processen var kort, og at vi kunne levere hurtigt. Vi lagde derfor stor vægt på løbende at holde dem opdateret og velinformeret omkring processen, så de følte sig trygge fra start til slut.

Ambulanceredderne fra PreMed rykkede ind den 1. april, og ambulancestationen i Snedsted fungerer som en satellitstation, der er bemandet i dagtimerne på hverdage. Vi har sammen med PreMed sørget for, at deres nye ambulancestation er fremtidssikret, så den lever op til kravene til en døgnbemandet station, hvis det skulle komme på tale senere hen.

”Da det stod klart, at der ikke fandtes egnede bygninger til en ambulancestation i Snedsted, måtte vi tænkte kreativt, og det gjorde vi sammen med N. T. Bolig Pavillon, som både kunne levere boligpavillonen og garagen. Det giver os stor fleksibilitet, og det har været en kæmpe fordel, at begge dele ankom færdigbygget, og hurtigt var klar” – Heidi Vikke, kvalitets- og udviklingschef i PreMed.

 

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Henning Christensen

Mobil 61630350

E-mail: henning@ntts.dk

Billeder af pavillonen:

Se et udvalg af vores referencer her

Kontakt os og få et tilbud